login

Kirkernes historie

Der arbejdes på siden 

 

Vigersted Kirkes Historie


 


Den ældste del af kirken er fra omkring 1150.

Fra Roskildebispens Jordebog 1370 nævnes kirken under Jystrup Len. I 1687 fik kammerherre Bolle Luxdorph på Sørup skøde på patronatsretten til Vigersted kirke, og dette ejerforhold fortsatte til 1796. Senere er kirken blevet lagt under Nordgården, og gik i 1912 over til selveje, dvs. Vigersted sogns folkekirkemedlemmer ejer kirken.

I dag fremtræder kirken som en større kirke, men sådan har det ikke altid været. Den oprindelige kirke har kun omfattet det romanske skib, hvoraf kun en forholdsvis lille del går tilbage til dens ældste tid. Tilbage af mure er skibets to langmure og lidt af vestgavlen, der nu er adskillelse mellem skib og tårnrum.

I første halvdel af 1400-tallet blev kirken udvidet med kor, sakristi og kirketårn og omkring 1500 blev våbenhuset opført.

Hvorfor Vigersted kirke har en så anseelig størrelse i forhold til de omkringliggende landsbykirker er der ingen rigtig gode forklaringer på - det skulle lige være, fordi kirken har været en valfartskirke. Ved Sankt Hans tid var der nemlig særlig livligt i Vigersted sogn, for da valfartede man langvejs fra til Sankt Vilhelms Kilde ved "Kildevej". Kilden skal have haft særlig kraft og undergørende virkning. Måske har indtægterne fra kilden givet økonomisk basis for de store ombygninger i senmiddelalderen? Kirken blev oprindelig indviet til helgenen Sct. Nicolaus, den rundhåndede og glade giver.

Tiendeladen stammer fra 1500-tallet og er bygget af munkesten. Den skat bønderne skulle betale i form af korn eller andre naturalier kunne ikke opbevares på kirkens loft, da loftet var hvælvet. Derfor byggede man tiendeladen med en høj fladbuet port, så vognene kunne køre lige ind og sætte tiendeafgiften af. I 1536 meddelte kongen, at bønderne skulle have mad og drikke ved aflevering af tiende. Tiendeladen var kun i brug i en kortere årrække som tiendelade.

I 1640 omtales en husmand, som boede i tiendeladen. han lod bygge en svinesti op til kirken. Sognet var noget utilfredse, hvilket man næppe kan fortænke dem i.

Tiendelader har senere være anvendt som fattighuse, hospitaler, ligkapeller og latinskoler. Der eksisterer idag ca. 30 tiendelader i Danmark.

Vigersted tiendelade har fungeret som beboelse til op i 1950'erne. I 1995 overtog Menighedsrådet laden fra Miljøministeriet.

Kirkeklokker Slægt efter slægt har kirken været ramme om menighedens liv. Kirkens klokker kalder stadig til samling om troen på Faderen og Sønnen og Helligånden udtrykt ved de tre gange tre bedeslag, der afslutter ringningen. Der ringes til gudstjeneste, til bryllup og til begravelse og til eftertanke og dagens begyndelse og afslutning morgen og aften.

Der er to kirkeklokker. Den ældste af klokkerne er fra 1515 med en indskrift som tydeligt angiver, at den er skænket til Sct. Nicolaus' ære. Til denne klokke knytter sig yderligere den beretning, at under støbearbejdet kom svenden mere sølv i gryden end mester havde beregnet. I hidsighed stak mester Johannes Fastenove sin svend ihjel.

Den anden klokke er fra 1607 med relieffer af to kvindefigurer, en med stav i hånden, et barn ved siden og et på armen (kærlighed), den anden uden attribut.

Inde i Vigersted kirke Kirken er tilegnet Sankt Nicolaus, bedre kendt som Santa Claus, børnenes og de søfarendes beskytter, - forbillede for julemanden. Tårnet, våbenhuset og sakristiet er fra senmiddelalderen. Døren mellem våbenhuset og skibet er fra 1500-1550. 
Døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken. Den er hugget ud i ét stykke granit og har foroven form som en firkløver. Fonten er i al sin enkelhed og tyngde fuld af kraft. Dåbsfadet af messing er hollandsk fra omkring 1650. På fadet ses Evas skabelse omgivet af en række af dyrene fra Paradisets have. På randen er der en frise med hjorte og hunde, samt et borgerligt våbenskjold.
Prædikestolen er fra tidlig bruskbarok fra omkring 1630. Stilen er karakteriseret ved en rig ornamentering af knortede figurer. De fire evangelister Lukas med en okse, Mattæus med en engel, Markus med en løve og Johannes med en ørn.





Korbuekrucifikset flankeres af figurene Jomfru Maria og Johannes, og har tidligere også omfattet figurer af Adam og Eva, som nu er på Nationalmuseet. De er fra omkring 1525 og kaldes en korbuekrucifiksgruppe, fordi de tidligere har hængt på en egebjælke tværs over kirken i koret. På egebjælken har der stået: "Betænk du som går forbi, at du er årsagen til min smerte; her dør jeg for dig; ophør at synde for min skyld." (1755)



Korsfæstelse var en romersk henrettelsesmetode, der blev idømt for forbrydelser mod den romerske stat og mord.
Langfredag blev Jesus korsfæstet, anklaget af jøderne for gudsbespottelse og af romerne for at have kaldt sig selv Guds Søn, en titel den romerske kejser mente at have eneret til. Jesus forudsagde selv sin lidelse og død som kulminationen på sin kærligheds gerning her på jord - at forsone Gud og mennesker og vinde sejr over synden og døden.
Påskemorgen opstod Jesus af graven som den sejrrige og opstandne Kristus, - den der gik i menneskers sted og nu giver os del i sin sejr.
Denne spænding mellem langfredag og påskemorgen kalder Grundtvig for korsets gåde gåden kan ikke forstås man kan tro den eller forkaste den.
Alterbordet fra 1605 er muret af munkesten op ad korets skillemur og derefter dækket af panelværk af fyr. To af felterne på alterbordet har oprindelige malerier: Kristus med verdenskuglen og kors, samt Johannes med kalken. Figuren i det tredje felt med Sct. Peter og nøglen stammer fra en restaurering i 1903.
På friserne har der stået: "Takket være den gode Gud og den ædle mand og herre, Hr. Peder Basse til Sørup, Kgl. Majestæts Lensmand i Roskilde, blev Herrens alter smykket med denne prydelse på denne hellige kirkes bekostning År 1605" og "Præst var Mads Bredal Vejle. Valgsprog: Overvind det onde ved det gode."
Altertavlen er højrenaissance med malet årstal. Der har tidligere været et maleri af Kristi Opstandelse (1758), siden hen en gipsfigur af Thorvaldsens Kristus. Nu er felterne bemalet med nadverens indstiftelsesord og Fadervor.
Altersølv Kalken er fa 1688 med Luxdorphs og Adelers våben indgraveret i foden. Disken er ligeledes fra 1688 med graveret indvielseskors. Oblatæsken er fa 1761. Altersølvet er stadig i brug ved alle gudstjenester. Alterstagerne er fra 1650-1700.
Et monstranshus er et skab beregnet til at opbevare kirkens hellige kar og "monstransen", en lille beholder til opbevaring af nadveroblater i den katolske kirke.
Vigersted kirkes monstranshus er fra senmiddelalderen og næsten 2 meter højt. Det er lavet af en jernbeslået firsidet egeblok med "tag" og to skabsrum. Monstranshuset blev restaureret i 1903 og flyttet fra sakristiet ind i koret.

Kalkmalerier Det man først bemærker, når man træder ind i kirken er de overvældende kalkmalerier i hvælvinger, på vægge og rundt om portaler. Kalkmalerierne, på nær de ornamenterede hvælvinger i koret, stammer fra omkring 1450. De er senere blevet kalket over. I 1890-1892 blev de genopdaget og restaureret af J. Kornerup, Nationalmuseet.
Kalkmalerier kaldes også for "fattigmandsbiblen". Almindelige mennesker kunne ikke læse og skrive i middelalderen og gudstjenesten foregik på latin. Derfor havde kalkmalerierne en stor pædagogisk opgave.
Syv scener fra Jesu lidelseshistorie: 


 

Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag Bøn i Getsemane Have 
Judaskysset, der forråder Jesus. Om halsen har Judas pengeposen. Malkus har mistet sit øre. 



Jesus i forhør hos Pontius Pilatus Jesus piskes Kroning
Korsgangen til Golgata med de to røvere. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset.

Det gamle Testamente

Skabelsen. Eva træder ud af Adams ribben - Fristelsen i Paradisets Have - Kain og Abel

Mytologi
Sankt Mikael og dragen. Knud Lavard holder

dristigt

både lanse og rigsæble.

Sct. Nicolaus og tårnrummet
Kalkmalerierne i tårnrummet afspejler forskellige sider af Sankt Nikolaus' virke. Som nævnt blev klokken og altså også kirken indviet til Sct. Nicolaus af Smyrna, der var med på det første store kirkemøde i året 325. Han blev helgen, og er bedre kendt fra Santa Claus, julemanden. han er kendt for sin gavmildhed og for at være de svages og de søfarendes beskytter.



n fattig er på vej til byen med sine tre døtre, som skal sælges til et bordel. Heldigvis møder de Sct. Nicolaus, som forærer faderen et guldæble og så slipper døtrene for deres grumme skæbne. 



Sct. Nicolaus vækker 3 unge mænd til live. Kroværten havde nemlig slået dem ihjel, parteret dem og gemt dem i en kiste.

Sct. Nicolaus er de søfarendes beskytter her kommer han nogle sømænd, der er i havsnød til undsætning.

Sct. Nicolaus er død og ligger i en sarkofag til almindelig beskuelse omgivet af gejstlige, pilgrimme og krøblinge. En gejstlig læser sjælemessen med en kordreng ved sin side. Drengen har vievandskar og stænkekost i hænderne.

På væggene i tårnrummet er der ellers figurer fra folkesagn, kirkens moralkodeks, kristne symboler og i nichen finder vi Jesus, der kroner Knud Lavard som den rette konge af Danmark.




 



Vigersted sogn er et relativt stort landsogn med omkring 1400 sognebørn. Den hører under Ringsted kommune. Der er en lokal skole, børnehave, idrætshal, plejehjem og forsamlingshus.

Vigersted kirke rummer mange værdifulde minder, som vidner om tidligere slægters dygtighed, offervilje og tro. Men kirken er ikke et museum for historie og kulturminder. Kirken er først og fremmest stedet, hvor sognets beboere kommer sammen for at holde gudstjeneste, bryllup og begravelse, foruden til privat andagt, sådan som man har gjort det i Danmark siden den tidlige middelalder.

Måtte aldrig nogen generation glemme, hvorfor kirken overhovedet står der. "SOLI DEO GLORIA!"



Den ældste del af kirken er fra 1100-tallet, men vi ved meget lidt om de første år. I 1309 blev kirken givet til munkene i Ringsted kloster på den betingelse, at de sørgede for at holde årlige sjælemesser for biskoppen og hans efterfølgere. Det at være i besiddelse af en kirke var en god indtægtskilde, for sognebørnene skulle betale tiende, det vil sige skat til kirken. Tiendeindtægten blev delt i tre, en del til biskoppen, en til kirkens vedligeholdelse og den sidste del til aflønning af præst. Klosteret varetog selv messerne, og sparede derved præstelønnen, som så kunne gå til klosteret. En rum tid efter reformationen blev dette påtalt af Roskildebispen i 1567 og i 1574 blev Kværkeby henlagt som anneks under Benløse. Dog skulle der oprettes en præstegård. I 1665 blev sognet selvstændigt med hensyn til den kirkelige betjening, men allerede i 1687 blev Kværkeby anneks til Vigersted sogn. Hermed kom begge pastoratets kirker under Bolle Luxdorph, Sørup gods. I 1796 kom kirken administrativt under Rosengården i Kværkeby, hvor den forblev indtil 1915.
Kirken har 140 siddepladser, men har oprindelig ikke været så stor. Den er i senmiddelalderen blevet udvidet med kirketårn, kor og våbenhus. De tværliggende træbjælker over døren til våbenhuset mod syd er stadig synlige, ligeledes mod nord, hvor den gamle kvindeindgang var.
I dag ejes kirken af Folkekirkens medlemmer. Størstedelen af kirkens arbejde administreres af det lokale menighedsråd med 7 medlemmer under tilsyn af provst, biskop og Kirkeministeriet.

Inde i Kværkeby kirke
Lysekronen er skænket af lærer og kirkesanger V. Jensen og hustru den 10. maj 1914.
Krucifikset er egentlig et korbuekrucifiks og har altså tidligere siddet tværs over kirkens på en bjælke. Krucifikset er sengotisk fra omkring 1500.
Korsfæstelse var en romersk henrettelsesmetode, der blev idømt for forbrydelser mod den romerske stat og for mord.
Langfredag blev Jesus korsfæstet, anklaget af jøderne for gudsbespottelse og af romerne for at have kaldt sig selv for Guds Søn eller konge, begge titler, som den romerske kejser mente at have eneret til.
Jesus forudsagde selv sin lidelse, død og opstandelse som kulminationen på sin gerning her på jord - at forsone Gud og mennesker og vinde sejr over synden og døden.
Påskemorgen opstod Jesus af graven som den sejrrige og opstandne Kristus, - den, der gik i menneskers sted og nu giover os del i sin sejr over Djævelen og døden.
Alterbordet er muret af munkesten og er fra omkring 1550. På alterbordsforsiden har der tidligere været et korsfæstelsesbillede fra omkring 1550 af fyr med malet korsfæstelsesgruppe bestående af krucifikset, Maria og Johannes med Jerusalem i baggrunden. Det hænger nu i tårnrummet.
I alterbordet fandt man ved restaureringen en blyæske med relikvier fra katolsk tid. Æsken er blevet muret ind i alteret igen.
Alterets overside er prydet med forskellige gamle fliser, der er fundet i kirken. De er med til at give alteret spændingen mellem nyt og gammelt.
Altersølvet, kalken og disken er fra 1682, oblatæsken af tin er fra 1862. Altersølvet bruges ved gudstjenester. Alterstagerne er i barok balusterform på tre kuglefødder fra omkring 1650-1700.
Døbefonten er en romansk granitfont, som er udhugget af én sten. Den har haft et afløb med prop, så man i middelalderen én gang årligt kunne lade det hellige dåbsvand løbe ned i jorden. Det hellige vands kraft ville så brede sig ud i sognet. I en har periode har fonten været oliemalet. Dåbsfadet er Nürnbergerfad fra 1550 med bebudelsen omgivet af en hjorte- og hundefrise.
Prædikestolen i senrenaissance er fra 1635 med de fire evangelistsymboler - Lukas, en okse - Matthæus, en engel - Johanes, en ørn og Markus, en løve. Lydhimlen er samtidig med prædikestolen med en nyere due i strålekrans.
Kirkeklokker
Slægt efter slægt har kirken været ramme om menighedens liv. Kirkens klokker kalder stadig til samling om troen på Faderen og Sønnen og Helligånden udtrykt ved de tre gange tre bedeslag, der afslutter ringningen. Der ringes til gudstjeneste, til bryllup og til begravelse - og til eftertanke og dagens begyndelse og afslutning morgen og aften.
Den ældste af klokkerne er fra 1485, og har følgende påskerift: "Hil Maria, fuld af nåde, (Herren er) med dig, bed (for os)." Klokken er altså indviet til Jomfru Maria. På klokken er der tre relieffer. Det ene tolkes som Olav den Hellige, det andet er Kristus på korset og det tredie med Vadstenapilgrimmen. Olav viser mod Norge, Vadstena mod Sverige. Klokken stammer formodentlig fra en anden kirke, men blev flyttet til Kværkeby i 1528, hvor hver kirke skulle aflevere alle klokker på nær én. Resten skulle bruges som kanonkugler. Den anden klokke er fra 1801. I 1997 blev der installeret automatisk ringning på denne klokke.

Kalkmalerierne
Det er ikke mange år siden, at det kun var håndværkerne, der kunne få fornøjelse af kalkmalerierne, når de kravlede op over hvælvingerne. I 1976 fandt man ved et tilfælde ud af, at kirken rummede nogle dejlige kalkmalerier. Nationalmuseet blev sat på opgaven og kirken blev restaureret. De mange lag kalk blev fjernet, så de gamle kalkmalerier er fra 1300'erne og perioden 1425-1450 kom frem. De er først blevet kalket over efter 1750. Ved afdækningen blev koret og skibets vægge ikke undersøgt for kalkmalerispor.
Kalkmalerier kaldes også for "fattigmandsbiblen". Almindelige mennesker kunne ikke læse og skrive dengang og gudstjenesten foregik på latin. Derfor havde kalkmalerierne en stor pædagogisk opgave. Kværkebys kalkmalerier er berømte for deres velbevarethed og for den spændende brug af otte gammeltestamentlige motiver.
I hvælvingen mod øst:
Kain og Abel ofrer deres gaver til Gud på to bål, ilden fra det ene slår ned. Kains dårlige offer modtages ikke. Brødrenes offergaver er helt forsvundet. Indskriftsbåndene er desværre uden indskrifter.
Følgerne af syndefaldet med Kains brodermord . Kain slår sin bror Abel ihjel i misundelse over, at Abels offer blev bedre modtaget end Kains.
Abrahams ofring af Isak . Abraham er i færd med at ofre sit nøgne spædbarn på et stort alterbord. Hans løftede sværd, parat til slagtningen, gribes af en stor engel. Alterbordet er malet som en martyrgrav med vinduer, så man kan se ind til de hellige levninger af en martyr. Det er en lidt pudsig detalje, da Abraham netop gik ud i naturen for at ofre sin søn. Måske stammer det fra opførelsen af kirkespil om Isaks ofring, som man kender det fra England.
Noahs ark. I en stor båd med et hus i flere etager bygget midt på skibet sidder en mand alene med den store styreåre. Over hans hoved står på skriftbåndet "Noah". Han sejler på bølgerne, hvori skællede rødtegnede fisk svømmer. I arken ser man i vinduerne i tredje etage tre dyrehoveder.
I hvælvingen mod vest :
Evas skabelse ud af Adams ribben
Fristelsen i Paradisets Have
Uddrivelsen af Paradiset
Adam og Eva er nødsaget til at arbejde. Over den gravende Adam, står der "Adam fodit". (Adam graver)
Man kan spørge, hvorfor man har ladet kalkmaleren gengive disse gammeltestamentlige motiver.
Udgangspunktet er de to fremstillinger af syndefaldet og det første brodermord. Disse motiver knyttes sammen med Adam og Evas hårde liv på grund af uddrivelsen far Paradiset. Modsætningen hertil er trøsten og forhåbningen i de to motiver: Abraham, som var villig til ofre sin søn til Gud og Noahs ark, som betød, at menneskeslægten og dyrelivet kunne fortsætte trods syndfloden. Abrahams ofring af Isak er den faste prototype på Gud, der ofrede sin søn Kristus for menneskers skyld. Krucifikset må ses på denne baggrund - de første menneskers syndefald og den første menneskedød - alt forsones gennem Kristus ofret på korset.

De fire våbenskjolde tilhører de tidligere ejere af kirken. En af dem er Jens Rosengård, der blev begravet i kirken i 1485. Hans gravsted er foran alteret. Hvert våbenskjold holdes af to engle, der bærer dem frem for både Gud og menigheden. Man skulle erindre disse våbens ejermænd i sin bøn og præsten skulle nævne deres navne ved særlige messer.