Dødsfald

Når et dødsfald er indtruffet, kontaktes sognepræsten i afdødes bopælssogn, som er begravelsesmyndighed. Formel anmeldelse af et dødsfald skal ske indenfor 2 hverdage efter dødsfaldet.

Præsten står til rådighed for samtale og praktisk hjælp med hensyn til det videre forløb og sammen tilrettelægger man den forestående begravelse/bisættelse.

En evt. udsyngning (at man samles om en enkelt salme + Fadervor, når afdøde skal fra hjem, sygehus eller kapel) kan også aftales med præsten.

I fællesskab med graveren finder man et gravsted på kirkegården – til urnen eller kisten. Man kan vælge et traditionelt gravsted, et gravsted med granitplade eller fællesgraven.

Bedemanden kontaktes for aftale om bl.a. de praktiske ting: kiste, kørsel, etc.
Afdøde må gerne begraves i sit eget tøj, ligesom man selv må lave kisten, pynte kiste og kirke og transportere afdøde til kirke/kapel/ krema­­tor­ium, så længe det foregår sømmeligt.

Begravelseshandlingen

Ethvert medlem af Folkekirken har ret til at gøre brug af sognekirken til begravelse/bisættelse. I fællesskab med den præst, der forestår begravelseshandlingen aftales handlingens forløb.
Begravelseshandlingen kan normalt tidligst finde sted med 3 dages varsel og skal normalt finde sted senest på 8. dagen efter dødsfaldet.

Gravstedet

Et gravsted erhverver man for en periode på 10 år for en urnegravs eller barne­gravs vedkommende, og for 30 år for en kistebegravelses vedkommende. Denne tid kaldes fredningstiden. Der udskrives et gravstedsbrev.

I fredningstiden skal gravstedet vedligeholdes. Almindelig vedligeholdelse kan foretages af de efter­­ladte selv eller af kirkegården mod et ved­er­­­lag, der indbetales. Såfremt det ønskes, kan kirkegården mod betaling også sørge for grandækning ved vintertid og/eller planter forårs- og som­merblomster.

Man kan også vælge flerårig vedligeholdelsesaftale, der betyder at kirkegården vedligeholder gravstedet i hele fredningsperioden. Be­­løb til vedligeholdelsen, samt evt. tillæg for grandækning og/eller blom­ster, indbetales som et éngangsbeløb forud. Det er den øko­no­misk mest fordelagtige ordning, hvis man ikke selv vedlige­hold­er gravstedet.

Menighedsrådet har ansvaret for kirkegårdens anlæg og udseende og fastsætter en kirkegårdsvedtægt med regler herom.

Gravsten kan købes hos en stenhugger eller en bedemand. Gravsten må ikke have indskrifter eller symboler, som er i mod­strid med den kristne tro eller kan virke anstødelige. Udover de mere traditionelle gravsten, er der også mulighed for at finde en smuk marksten, eller få lavet gravsten af keramik eller glas. Gravsten på fællesgraven har standardmål og – form. Ligeledes må gravsten i plænen syd for kirken også kun lægges efter aftale med menighedsrådet om form og størrelse.

Gravsted: For at bevare et helhedsindtryk af kirkegården må der på gravstedet kun anvendes naturfarvet ral (småsten) og der må ikke opsættes elektriske lys/installationer af nogen art på gravstederne.
Med hensyn til egnet beplantning rettes henvendelse til graveren. På fællesgraven gælder, at der ikke må plantes, men alene sættes/lægges blomster, der fjernes ved græsslåning.

Det er altid menighedsrådet, der i tvivlsspørgsmål afgør, hvad der må være på gravstedet.

Gældende priser for erhvervelse af gravsteder og vedligehold fås ved henvendelse til graveren.

For ikke-medlemmer af Folkekirken gælder

Folkekirkens præster har ikke pligt til at medvirke ved begravelsen/ bisættelsen, når afdøde ikke var medlem af folkekirken.
En evt. minde­­­sammenkomst uden gejstlig medvirken kan finde sted i hjemmet eller – efter aftale med præst/graver – i kirkegårdens kapel.