Vigersted Kirke

VIGERSTED KIRKE

Den ældste del af kirken er fra omkring 1150 og har oprindeligt bestået af et romansk skib med kor og apsis. Tilbage af disse mure står kun skibets to lang­mure og vestgavlen, som nu er væg mellem skib og tårnrum.

I første halvdel af 1400-­tallet blev kirken udvidet med langhuskor (skib og kor af samme bredde), sakristi og kirketårn, og omkring 1500 blev våbenhuset opført. Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Nicolaus, den rundhåndede og glade giver, børnenes og de søfa­rendes beskytter­ (også kendt som Santa Claus og forbillede for julemanden).

Måske er Vigersted Kirke så relativt stor, fordi kirken har været en valfartskirke pga. Sankt Vilhelms Kilde, som skal have haft særlig kraft og undergørende virk­ning. Midt på sommeren, ved Sankt Hans, valfartede man til kilden og til kildemarked, og måske er ind­tægterne herfra den økonomiske basis for de store ombygninger i senmiddelalderen?

Om kildens opståen fortælles:

”Der boede ved Ringsted en nævenyttig mand, som hed Willum. Han støbte en klokke til Vigersted kirke, som havde sådan klang, at den lød fra Vigersted til Valby bakke. Men da han havde smeltet så meget sølv deri, at han derved blev forarmet og kom i stor skyld, forfulg­tes han af dem, hvis skyldner han var, flygtede ud på Vigersted Mark og blev der dræbt ved siden af en høj. Da udsprang på samme sted en kilde, hvilken endnu kaldes efter ham St. Willums kilde”. 

INDE I VIGERSTED KIRKE

Døren mellem våbenhuset og skibet er fra 1500­-1550.

Døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken. Den er hugget ud i ét stykke granit og har foroven form som en firkløver. Dåbsfadet af messing er hollandsk fra omkring 1650. På fadet ses Evas ska­belse omgivet af en række af dyrene fra Paradisets have (også enhjørningen). På randen er der en frise med hjorte og hunde, samt et borgerligt våbenskjold. Korbuekrucifikset er fra omkring 1525 og hang tid­ ligere på en egetræsbjælke tværs over kirkens kor, men hænger nu på kirkens nordvæg. På bjælken har der stået: ”Betænk du som går forbi, at du er årsagen til min smerte; her dør jeg for dig; ophør at synde for min skyld” (1755). Korset flankeres af Jomfru Maria og Johannes, tidligere også af Adam og Eva, som nu er på Nationalmuseet.

Alterbordet fra 1605 er muret af munkesten op ad muren mellem kor og sakristi og dækket af fyrretræspaneler. To felter på alterbordet har oprindelige malerier: Kristus med verdenskuglen (rigsæble) og kors, samt Johannes med kalken. Figuren i det tredje felt med Peter og nøglen stammer fra en restaurering i 1903.

I korets sydøstlige hjørne står et monstranshus, som er et skab beregnet til at opbevare kirkens hellige kar samt ”monstransen”, en lille beholder til opbevaring af nadveroblater (katolsk skik). Vigersted kirkes monstranshus er fra senmiddelalderen og næsten 2 meter højt. Det er lavet af en jernbeslået egeblok med ”tag” og to skabsrum. Monstranshuset blev restaureret i 1903.

Kirkens gamle degnestol er i dag flyttet fra koret for at give bedre udsyn til døbefont og alter. Nu står den i kirkens tårnrum, der er indrettet til andagt med en lysinstal­lation i glas, skabt af glaskunstner Maj Winther Christensen, i et samarbejde med menighedsråd, præst og graver, i efteråret 1999. Det er et stort og kompliceret arbejde i tunge materialer, glas og messing. Glarmester Snoer og sønner har udført arbejdet med at forene glas og messing. Det sandblæste kors står som om det svæver i luften, - eller i lyset. Hver af lyseholderne har indgraveret henvisning til et Bibelord, der kan findes på listen, som er fremlagt sammen med Bibelen på den gamle degnestol.

Kirkens to gamle klokker kalder stadig til samling om troen på Faderen, Sønnen og Helligånden, udtrykt med de tre gange tre bedeslag, der afslutter ringningen.

SAGN OG MYTER

Der knytter sig flere sagn til Vigersted Kirke, bl.a. sagnet om den lille brune mand, der dukker op, når der er nød på færde. Kun få har set ham, men en gang bragte han kirkens sølvtøj tilbage til kirken efter et tyveri. Nogle mener, at han lever i Tvillingehøj, som ligger på toppen af Rusgårdsbakke.

Den ældste af kirkeklokkerne er fra 1515 og er, som indskriften fortæller, skænket til Sct. Nicolaus' ære. Det fortælles om klokken, at under støbearbejdet kom svenden mere sølv i gryden, end mester havde beregnet. I hidsighed stak mester Johannes Fastenove sin svend ihjel.

TIENDELADEN

Vigersted Kirkes tiendelade stammer fra 1500-tallet og er bygget af munkesten.

I middelalderen blev kirkeskatten erlagt på den måde, at bønderne afleverede hvert tiende kornneg til præsten. Alt dette korn blev oprindeligt opbevaret på kirkeloftet, men efter at kirkerummet fik indbygget hvælvinger, måtte man finde et andet sted at opbevare det og man byggede derfor en lade; en tiendelade. Laden har oprindeligt nok set noget anderledes ud end i dag (måske har den haft kamtakkede gavle) og den har kun i en kortere årrække været brugt som lade. Siden har den været anvendt til forskellige formål, senest har den fungeret som beboelse til op omkring 1970.

I 1995 overtog Menighedsrådet laden fra Miljøministeriet og i øjeblikket rummer den graverkontor m.m.

KALKMALERIER

Det mest bemærkelsesværdige i kirken er kalkmalerierne i hvælvinger, på vægge og rundt om portaler. Kirkens ældste kalkmaleri er Jomfru Maria på nordvæggen fra 1150. De øvrige kalkmalerier er fra omkring 1450, sandsynligvis malet af Elmelunde mesteren eller af dennes skole (kendt fra Møn). Efter reformationen blev de kalket over, men i 1890-1892 blev de genopdaget og restaureret af J. Kornerup, Nationalmuseet. I den forbindelse kom også ornamenterne i de to øverste hvælv til.

Kalkmalerier kaldes også for »fattigmandsbiblen« og de havde stor pædagogisk funktion i middelalderen, da gudstjenesten foregik på latin, og de færreste kunne læse og skrive.

TÅRNRUMMET

Som nævnt er kirken indviet til biskop Nicolaus fra Myra. Han blev helgen og er også kendt som Santa Claus, julemanden. Sankt Nicolaus er kendt for sin gavmildhed og for at være de svages og de søfarendes beskytter.

Øverst til venstre ses Sct. Nicolaus som de søfarendes beskytter, der kommer nogle sømænd i svær havsnød til undsætning.

Øverst til højre ses en fattig mand på vej til byen med sine tre døtre i en sæk. De skal sælges til et bordel. Sct. Nicolaus forærer faderen et guldæble, og døtrene slipper for deres grumme skæbne.

Nederst til venstre vækker Sct. Nicolaus 3 unge mænd til live, - en krovært eller en håndværksmester har slået dem ihjel, parteret dem og gemt dem i en kiste. Nederst til højre er Sct. Nicolaus død og ligger i en sarkofag til almindelig beskuelse, omgivet af gejstlige, pilgrimme og krøblinger. En gejstlig læser sjælemessen med en kordreng ved sin side. Drengen har vievandskar og stænkekost i hænderne.

På væggene i tårnrummet er i øvrigt figurer fra folkesagn, moralske fortællinger (den rige yngling, der spejler sig, - og gennem spejlet kan se til døden, et skelet), kristne symboler m.m. I nichen ses Kristus, der kroner Knud Lavard som den rette konge af Danmark, mens håndværker-stænder med deres værktøj som symbol hylder ham.

DET VESTLIGE BILLEDHVÆLV

(nærmest orglet)

Til venstre ses Sct. Michael, der kæmper mod dragen. Til højre Knud Lavard med lanse og rigsæble.

Over orglet: Eva træder ud af den sovende Adams ribben. Fristelsen i Paradis (slangen har fået menneskeansigt).

Man kan også se et kalkmaleri af Kain, som slår sin broder Abel ihjel.

DET ØSTLIGE BILLEDHVÆLV

(nærmest alteret)

Malerierne i dette hvælv skildrer Jesu lidelseshistorie. Først, øverst til venstre, Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag, hvor Jesus ses i rød kappe ridende på æslet og folk lægger grene og kapper på vejen. Bemærk palmetræet, der er et hjertetræ.

Dernæst (nederst til venstre) Jesus beder i Gethsemane Have, som markeres af et flettet pilehegn. Lidelsens kalk rækkes ham af Guds hånd.

I næste bue (nederst i midten til venstre) ses Judaskysset, der forråder Jesus. Om halsen har Judas pengeposen. Malkus, en tempeltjener, har mistet sit øre, (Peter har hugget det af med sit sværd), og Jesus rækker hånden ud for at hele ham.

Så (nederst i midten til højre) Jesus ses i forhør hos ypperstepræsten.

Så (nederst til højre) piskes Jesus hos Pontius Pilatus og slås af soldaterne, der spottende kalder ham ”rex judaeorum” (jødernes konge), Jesus har tornekrone og purpurkappe på.

Endelig (øverst i midten) ses korsgangen til Golgata med de to røvere. Simon af Kyrene hjælper Jesus med at bære korset. Borgerne i Jerusalem er iklædt dragter fra kalkmalerens samtid.

DIVERSE OPLYSNINGER OM SOGN OG KIRKE

Vigersted sogn  er med små 1400 indbyggere et relativt stort landsogn i Ringsted kommune. I sognet findes skole, børnehave, idrætshal, plejehjem og forsamlingshus.

Vigersted kirke  rummer mange værdifulde minder, som vidner om tidligere slægters dygtighed, offervilje og tro. Men kirken er ikke et museum for historie og kulturminder. Kirken er først og fremmest stedet, hvor sognets beboere kommer sammen for at holde gudstjeneste, bryllup og begravelse, foruden til privat andagt, sådan som man har gjort det i Danmark siden den tidlige middelalder.