Er dit åndelige beredskab klar?

Er dit åndelige beredskab klar?

Er dit åndelige beredskab klar?

# Aktuelt

Er dit åndelige beredskab klar?

Er dit åndelige beredskab klar til kriser og utryghed?

 Hvordan mestrer vi mennesker at leve i en verden med kriser, krig og utryghed? Det fortæller Johannes Baun om i Vigersted Kirke den 23. oktober kl. 19.

Ingen tilmelding. Gratis at deltage

I Ukraine er det den barske virkelighed, at krigen er blevet en del af dagligdagen for både civile og soldater. Det er blevet et livsvilkår for ukrainerne at leve i frygt, med bekymring for fremtiden og med sorgen over at miste. Og soldaterne skal finde styrken til at blive ved med at kæmpe – for mange på tredje år. Krigen i Ukraine er også blevet en trussel mod det ellers trygge liv vi er vant til at have i Danmark. Vi bliver opfordret til at bygge et nødforråd op i hjemmene. Hackerangreb og fremmede droner er blevet en del af dagligdagen. Men, hvordan bevarer vi troen og håbet for fremtiden?

Vi vil synge et par salmer og høre generalsekretær i Dansk Bibelselskab Johannes Baun fortælle om sit store kendskab til mennesker, som er meget tæt på ukrainske soldater helt ude i frontlinjen og hvad åndeligt beredskab betyder for soldaterne.

”Vi må ikke glemme beredskabet – hverken det fysiske forråd, eller det åndelige” siger Johannes Baun. 

 


 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Vigersted-Kværkeby sogne   ·   Vigerstedvej 2 - 4100 Ringsted       57 52 52 35 / 29 67 71 10       jv@km.dk