30/07/2026 0 Kommentarer
Redesign
Redesign

Re-design og up-cycling
Vi byder velkommen til et kreativt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med tips og ideer til, hvordan vi kan forvandle nyt og brugt til ny funktion eller med nyt udtryk på en moderne måde. Alle aldersklasser er velkomne, og for de helt unge er der mulighed for at få ideer og interesse for glæden ved at skabe noget selv.
Gamle jeans eller jeans der er blevet for stramme kan forvandles til nye smarte jeans og nederdele kan blive til smarte tasker m.m. Rester af fine blondestoffer kan forvandles til supersøde modeskørter til de helt unge piger, og de kan med bare lidt vejledning og hjælp nemt sy dem selv.
Et oplagt udgangspunkt kan også være at sy praktiske posetasker, skuldertasker, clutch taske og lettere indkøbsposer. Eller nye puder til værelset. Der er indsamlet et lille lager af restestoffer som kan suppleres med egne stoffer eller tøj fra garderoben, f.eks. cowboytøj, så der er mulighed for at komme i gang.
Vi mødes den første og sidste onsdag i måneden i Vigersted Sognegård fra kl. 18.30 – 21.00. Den sidste onsdag i måneden er sammen med aftenstrikkerne.
Ønsker du mere orientering: Ring gerne til Dorte Hansen tlf. 52 37 47 26.
Vi glæder os til at se dig 5. august, 26. august, 2. september, 30. september, 7. oktober, 28. oktober, 4. november og 25. november.
Kommentarer