Torsdag formiddag kan I gå til musikalsk legestue for de 1-3-årige der elsker sang, dans og musik i kirken. Vi tumler med rasleæg, tørklæder, trommer med opvaskebørster og synger både nye og gamle sange og salmer.
Musikalsk legestue er 10 gange i efteråret og 10 gange i foråret og det er kirkernes organist Mia Engsager, der står for det. Når vejret tillader det, så er der mulighed for at følges ned på Kirkeengen efter legestuen, hvor man kan spise madpakker sammen og børnene kan lege videre på legepladsen.
Musikalsk legestue holder pause for tiden.